Bebyggelsen er tæt, lav med 1-planshuse i mindre klynger samt et fælleshus i to etager. Hertil kommer fælles cykelskur og carporte, som andelshaverne kan leje
På ejendommens tilhørende fællesareal er der etableret en Krolfbane for andelshaverne.
Boligerne varierer i størrelse fra 78 kvm til 103 kvm. De forskellige boliger har lidt forskellig indretning alt afhængig af boligens placering i bebyggelsen.
Under menupunktet Plantegninger findes plantegningerne over boligerne i Rønnebærhaven.
Fælleshuset indeholder i stueplan:
- Sal med plads til omkring 50 personer.
- Køkken med alle moderne faciliteter og køkkenudstyr
- Vaskerum med vaskemaskiner, tørretumbler og elektrisk rulle.
På første sal findes tre værelser samt bad og toilet.
Faciliteterne i fælleshuset (sal og værelser) kan lejes af andelshaverne til egne private arrangementer.
Priserne svarer til de hermed forbundne driftsomkostninger.
Der er udarbejdet et specielt internt regelsæt for andelshavernes anvendelse og brug af fælleshuset.